Hvem er jeg ?

Jeg hedder Jannie og er fra 1983. Jeg bor sammen med min mand Henrik og vores 3 børn (Amalie fra 2010, Alexander fra 2013, Aija fra 2016). Vi bor i et dejligt stort hus med have på Jegstrupvænget. Vi har 2 små allergivenlige hunde. Vores hjem er røgfrit.

Jeg har været ansat som dagplejer i den kommunale dagpleje i 8 år og valgte i 2020 at tage skridtet og blive selvstændig børnepasser.

Jeg er uddannet sprogdagplejer.

Jeg brænder for arbejdet med børn, den glæde og tiltro børnene udviser, driver mig til at hjælpe dem med den udvikling som et barn bør gennemgå igennem oplevelser og aktiviteter som stimulerer deres fantasi, motorik, sproglige og sociale egenskaber.
Jeg er som person stabil, tålmodig, smilende, rolig og udadvendt, elsker at lege og begå mig på børneniveau.

Jeg vægter et godt forældresamarbejde højt, da det har stor betydning for at barnet trives i dagligdagen – derfor er der altid tid til en snak om stort og småt, udvikling, bekymring eller hvad der nu kan ramme alle forældre.

Det er min opfattelse, at der er læring igennem hele dagen, så længe at jeg som voksen er nærværende – både i den leg som børnene selv sætter i gang og jeg som voksen iagttager, det at tage tøj af/på, hjælpe hinanden med eks. jakken, tage tallerken af bordet, rydde legetøjet op osv.

Derudover har jeg meget fokus på det sproglige både igennem læsning, gentagelser, sang, rim/remser mm.

Det betyder meget for mig, at børnene bliver selvhjulpne, bliver fyldt op med omsorg og tryghed som opbygger deres selvværd, bliver styrket i at kommunikere både verbalt og med følelser og at de generelt bliver dygtige til at begå sig socialt når de overgår til børnehaven.

Jeg har gennemgået førstehjælpskursus og dette fornyes hver 2. år.

Derudover vil jeg løbende deltage i kurser som har betydning for min udvikling indenfor det pædagogiske område.

Eksempel på/udsnit af referat fra tilsyn af Århus Kommune:


Loading